For bare 1 år siden var dette et sted jeg var STOLT aFFF, og det første jeg gjorde om morgenen var at fjerne alle ukrudtsspirer med en Kultivator inden jeg tog på arbejde… De 400 Jordbær blev opformeret i kasser, og Gitte og jeg hyggede os med at se hvor hurtigt de groede, samtidig med at vi forvandlede en Langhåret Græsmark til et GODT sted til udplantningen.
Der blev kørt Hestemøg og Kompost på i store mængder, der blev plantet ud og lavet vindtuneller som skulle beskytte de små sarte planter, og vi HYGGEDE os med havearbejdet…
Sidste år forsvandt min glæde ved haven, ja min glæde forsvandt helt med alting, jeg KUNNE ikke blive GLAD igen, jeg prøvede naturligvis at DRIKKE mig ihjel, det hjalp ikke noget, så prøvede jeg visse andre ting, men INTET hjalp, jeg tænkte “Det går sgu nok over i morgen” men dagen efter var jeg stadig trist, nu kom jeg da vist til at lyde som Stigmata Blogbøssen fra 24sekunder.
Min arbejdsgiver Marstal Menighedsråd, havde naturligvis opfattet at jeg ikke havde det godt, og en blodprop gjorde min venstre arm ubrugelig, jeg fortsatte dog med at gå på arbejde for der lå Gittepigen jo NU…
Menighedsrådet tog for sig af retterne, og det manglede da ikke på beskyldninger, Skriftlige advarsler, og andre finurligheder som gjorde mit arbejde til en PRØVELSE overhovedet at møde op til, for selvom jeg var på arbejde, kunne disse hellige mennesker i næstekærlighedens navn finde på at give en Skriftlig advarsel for ikke at have været det, men jeg passede mit arbejde selvom den ene arm var hårdt medtaget, og min helbredstilstand havde lidt et knæk ved at skulle høre på menighedsrådets modbydelige og urigtige anklager.
Jeg endte så med oveni min situation at blive Enkemand, også at blive ARBEJDSLØS, og nu skulle man så mene at jeg havde masser af tid til min have, men NEJ… Der var for mange ting der mindede mig om de GODE dage, hvor vi var 2 til at udtænke og gennemføre projekter SAMMEN, og det skulle jeg så bare klare alene…
Indvendigt havde det længe trængt til at blive malet, men vi var stort set i haven i al vores fritid, og vi NØD det… Det trægulv vi skulle ligge på i stuen lod også vente på sig, og Brændeovnen SKULLE bare igang inden den kommende vinter, men vi koncentrede os om HAVE og ARBEJDE…
Det første høstår på “Baggården” blev en stor succes, vi var selvforsynende med alt inden for grønsager, Kartofler, frugt og andre dejlige ting, der var KØD for at hjælpe i høsten, Æbler for at gide at samle dem op, og fjerkræ der måtte under ØKSEN, vi var LYKKELIGE…
NY bil, og forskellige andre former for transportmidler, og vi havde lige vundet en sag mod en væmselig ejendomsmægler, som havde stjålet vores sparepenge… Jo det var sgu en streng herre ham Palle Plat Reimer, øhhh stryg HERRE, for DET var han ikke, måske senil dement OLDING var mere passende…
Mine døtre var kommet i “Løbetiden” og da de ikke var gamle nok til at komme på det lokale dansested, så søgte jeg jobbet som DØRMAND, for så var de i det mindste i følge med voksne, at Marstal Menighedsråd så UNDREDE sig over at jeg kunne være UDSMIDER (det lyder lidt mere BRUTALT end DØRMAND, det kunne jeg godt i lyse stunder komme til at grine lidt aFFF)
Nu kunne Marstal Menighedsråd så godt nok undre sig over de mest fantastiske ting, et morsomt billede jeg havde taget en Søndag hvor jeg som PRIVATPERSON deltog i en Friluftsgudtjeneste, og hvor en solstråle ramte en Harmonikaspiller, og Præsten stod lige ved siden af og ikke fik noget, det fik menighedsrådsmedlem Kirsten Svane op af stolen, hun var da med på billedet, men man skulle dæleme kigge godt efter hvis man skulle kunne se det var hende…
Nu bliver hun sikkert snart børnefornærmet igen, for naturligvis skal billedet da med på Drilleren, det manglede da bare, og hendes trusler som hun kom med dengang, er jeg lidt ligeglad med idag, så Velkommen på Drilleren Kirsten Svane…
Sidste år fik jeg IKKE høstet i Køkkenhaven, alt blev stående som et KÆRT minde om det Gitte og JEG gjorde sammen, og i år har jeg bare ikke kræfter og lyst til at producere selv, jeg græder når jeg ser et LØG som HUN satte, og da jeg plukkede Rabarber idag faldt der også en tåre, dem havde vi haft med hjem fra gode venner i Nordjylland, efter min Nieces BRYLLUP.
Nu har jeg så dag 1 som ARBEJDSLØS, jeg har gennem et langt liv ikke haft mange aFFF disse dage, jeg har droppet alt hvad der hedder PILLER, for jeg tror det er sundt at kunne være VÅGEN overfor visse mennesker, og når Distrikstpsykiatrien også siger “Nej Tak til Drillere” så ved jeg at det er det rette spor…