Tags

, , , , , , ,

Håber at der lige nu sidder nogle HELLIGE med foldede fingre og har lidt moralske skrupler

2 år og utallige lidelser skulle der gå, før man fik den oprejsning der lunede en smule ved Drilleren… April 2010 sker der en arbejdsskade, denne overværes aFFF vidner, og Formanden for Marstal Menighedsråd tilkaldes, men reagerer ved at sende Drilleren på 6 ugers TVANGSFERIE, selvom man ikke KAN holde FERIE som SYGEMELDT…

Menighedsrådet “Glemmer” at indsende de fornødne papirer til Arbejdstilsynet, og indleder istedet en aFFFskedigelse aFFF Drilleren, jeg kontakter min Fagforening FAKK der gør som Menighedsrådet, LUKKER øjnene og lader som ingenting…

Hovedløse Hunde

Jeg må nu være sygemeldt store dele aFFF 2010 efter ulykken, med min kones Morfinpiller som eneste støtte udover min Kone, der godt kan se den er HELT GAL, jeg forsøger aFFF flere gange at vende tilbage til arbejdet, dette er UMULIGT da smerterne er næsten uudholdelige, selvom min smertetærskel er ret høj…

2 måneder efter ulykken DØR min Kone, og jeg får det psykisk dårligt, både over at have mistet hende kun 45 år gammel, men også i aFFFmagt over ikke at kunne varetage de funktioner jeg er rigelig uddannet i, og som jeg har beskæftiget mig med hele livet…

HVAD NU lille DU???

Jeg forsøger igen at få min fagforening til at hjælpe mig, da det viser sig at Menighedsrådet har “Glemt at indberette sagen”, men FAKK syntes det er nok at de skal modtage mit kontigent, det har de så rigelig med tid til at administrere…

Jeg må nu tage sagen i egen hånd, og jeg indsender de fornødne papirer til Arbejdsskadestyrelsen, Marstal Menighedsråd indsender 1,5 år forsent de nødvendige papirer, dog under protest, da de bestemt ikke mener at jeg skulle være kommet til skade på arbejdet…

En masse Lægelige undersøgelser sættes nu i gang på min foranledning, og jeg taler med min Advokat om sagen, som jeg nu selv har kørt, trods en større depression og flere selvmordsforsøg i aFFFmagt over min HÅBLØSE situation, kun hjulpet aFFF nære venner og mine Børn, især min Ældste datter Merete er flink til at besøge mig…

Sagen går næsten i stå, da jeg næsten ikke magter mere, og jeg overvejer at gøre en ende på mine lidelser kommer der et brev fra Arbejdsskadestyrelsen, jeg skal til en udviddet Speciallægeundersøgelse, der kommer til at vare 1,5 time, jeg bliver undersøgt på kryds og tværs i Aabenraa…

1 uge senere kommer så denne speciallæges konklution, min skade ER sket i APRIL 2010 på ARBEJDET, hvilket jeg naturligvis godt var klar over, og der er siden sket en forværring med mit helbred generelt, og at det ikke vil komme til at blive bedre TVÆRTIMOD, en KROP der i den grad er SLIDT op, har fået DØDSSTØDET ved ARBEJDSULYKKEN…

Jeg har da bestemt STOR lyst til at ARBEJDE, men er nu færdig 52 år gammel, og den hedder smertestillende piller resten aFFF livet, der kan ikke gøres mere end der er gjort, end ikke en operation vil kunne hjælpe, da jeg i forvejen allerede ER opereret 4 gange for prolabs…

Således må jeg se tilbage på et langt liv som både selvstændig Anlægsgartnermester, Kloakmester og faglærer på diverse Tekniske skoler, og står nu og kan absolut INTET, kan ikke bruge min VIDEN, da jeg ikke grundet RYGGEN kan omsætte en frygtelig masse teoretisk viden, til praksis… TRIST men SANDT…

Jeg kan dårlig vaske mit eget gulv uden at tage hvilepauser… Og jeg kan ikke engang holde til at gå tur med mine Hunde, uden at jeg må ned og sidde, så føler man sig sateme GAMMEL…

Nå, men jeg skal nu have fat i min Advokat, og glemme alt om en Fagforening, der i fagbladene konstant reklamerer med at DE yder HJÆLP ved ARBEJDSSKADER, for derefter at glemme medlemmerne, de kan herefter betragte mig som udmeldt, og NEJ, de behøver ikke sende flere opkrævninger på Kontigent, hvad vil de dog bruge det til, når medlemmerne mistænkeliggøres for at SNYDE sig til en ERSTATNING for en ARBEJDSSKADE…

Krumrygget og smerteplaget, vil jeg resten aFFF livet nyde NATUREN som jeg altid har gjort, her kigger jeg på et Svanepar med UNGER, lige før jeg SKØD dem

Det nu efter 2 lange og på mange måder smertefulde år ENDElig bevist, der SKETE en ULYKKE april 2010, og 2010 blev på mange måder et modbydeligt år, det hindrede ikke Marstal menighedsråd i at fastholde at en SKRIFTLIG ADVARSEL for ikke at være på ARBEJDE, en dag hvor jeg rent faktisk VAR på ARBEJDE, selvom jeg allerede dengang skulle have kastet håndklædet i RINGEN og sygemeldt mig, istedet for at forsøge at rette op på de misligholdelser der var NOK aFFF, da menighedsrådet under min TVANGSFERIE vælger at ansætte en komplet uduelig medarbejder, som de senere ikke selv kunne bruge, lidt morsomt som ting tager tid at FATTE…

Arbejdsgiveren er FORSIKRET og kommer derfor ikke økonomisk til at mærke noget til at de vender ryggen til når en medarbejder kommer tilskade, MORALSK skulle de måske overveje situationen endnu engang, for det bliver ikke billigt at forsøge at undgå en ARBEJDSSKADEDAG, ved at lukke øjnene, og lade som ingenting, og man kan jo håbe på at de kan sove godt om natten, når de snarest får besked om at der er sket en ret voldsom skade, og at de reagerer ved at tvangssende tilskadekomne på ferie, DET er FLOT gået aFFF mennesker som kalder sig KRISTNE og NÆSTEKÆRLIGE…

Jeg skal da ikke lægge skjul på at jeg er GODT forsikret, men helt ærlig, hvad betyder nogle millioner på bankbogen og en stor pension, når man dårlig magter at gå ud og bruge dem, men hvor stor den erstatning skal blive vil jeg lade min Advokat tage sig aFFF fra Mandag morgen, men jeg kommer vist ikke mere til at gå SULTEN i seng ;-)

Værdien aFFF selv at kunne klippe sin græsplæne ville jeg godt bytte med, men det løb er KØRT, og jeg har sommeren igennem været LYKKELIG for at have gode NABOER og Børn og Svigerbørn, der har hjulpet i haven så godt de nu kunne, TAK for DET…

Således ser det nu ud til at jeg så småt kan begynde at nyde mit OPIUM, selv om jeg helst ville være foruden!!!

Og med MIT SÆDvanlige HELD, skal det sgu nok passe at jeg falder DØD om inden jeg når at få brugt min ERSTATNING :-P